Hans Buhl: Buesenderen - et komparativt studium af Poulsen-systemets opfindelse, udvikling og innovation i Danmark, England og USA

I det følgende gives en kort omtale af min 353 sider lange afhandling, som er resultatet af et Ph.D.-projekt i teknologihistorie på Institut for de eksakte videnskabers historie ved Aarhus Universitet.

Buesenderen

Hovedemnet for afhandlingen er den såkaldte buesender. Den blev opfundet af den danske ingeniør Valdemar Poulsen i 1902 og var en helt ny type radiosender, som på mange måder var en forbedring i forhold til de eksisterende gnistsendere. I modsætning til deres abrupte signaler udsendte den nemlig kontinuerte radiobølger, hvilket dels gav skarpere frekvensafstemning (og dermed færre interferensproblemer), dels muliggjorde transmission af lyd (og ikke kun morsesignaler).

Historien

Den grundlæggende udvikling af buesenderteknologien skete i Danmark frem til 1906, hvorefter den blev spredt til bl.a. Tyskland og England. I 1909 blev den også overført til USA, da de amerikanske buesenderpatenter blev købt af en ung californisk ingeniør. I de følgende år fik Poulsen-systemet en stadig større udbredelse, således at der i begyndelsen af 1920'erne fandtes mere end 1000 buesenderstationer verden over. En del af disse var endda meget kraftige og havde rækkevidder på tusindvis af kilometer. Ikke mindst i USA blev Poulsen-systemet brugt i vid udstrækning, da det dels blev grundlaget for et kommercielt trådløst telegrafsystem, dels blev benyttet af den amerikanske flåde til dens verdensomspændende radiokommunikation. På trods af gentagne danske innovationsforsøg, som i afhandlingen i vid udstrækning er beskrevet på grundlag af hidtil ubenyttet kildemateriale, fik Poulsen-systemet derimod aldrig nogen større betydning i sit oprindelsesland.

Problemstilling og metode

Den centrale problemstilling i Ph.D.-afhandlingen er spørgsmålet om, hvorfor buesenderen fik så forskellig en udvikling i de lande, hvor den blev brugt. Derigennem diskuteres det bl.a., hvad det er, der påvirker og styrer den teknologiske udvikling, og hvad der sker, når en teknologi overføres fra et land til et andet?

Afhandlingen kan metodisk set karakteriseres ved at være kontekstuel, systemorienteret og komparativ, hvilket motiveres og uddybes i det følgende.

Det historiografiske grundlag for mit arbejde har været den såkaldte kontekstuelle teknologihistorie, som er vokset frem siden slutningen af 1950'erne i et opgør med tidligere tiders internalistiske teknologihistorieskrivning. Den kontekstuelle tradition omfatter en række forskellige tilgange til teknologihistorien, som imidlertid alle har den anskuelse til fælles, at teknologi er et kulturelt produkt, og at dens udvikling derfor ikke kan forstås meningsfuldt, hvis den studeres løsrevet fra sin sociokulturelle kontekst. Derfor undersøges det i afhandlingen, hvorledes Poulsen-systemets konkrete udformning blev påvirket af de givne tekniske, økonomiske, sociale, juridiske og geografiske forhold.

Relationen mellem en kompleks teknologi og dens kontekst kan beskrives på mange måder. I forbindelse med studiet af buesenderen har jeg valgt et systemteoretisk perspektiv, idet kommunikationsteknologier ligesom andre infrastrukturelle teknologier udviser tydelige systemiske træk, som følge af deres funktion og opbygning. Det skal bemærkes, at systemkarakteren ikke kun refererer til teknologiens fysiske struktur, men mindst lige så meget til den organisation som teknologien nødvendigvis må være indlejret i for at kunne fungere optimalt. Således påvises det, at Poulsen-systemets succes i forskellige lande var afhængig af de ansvarlige innovatorers evner som systembyggere.

Som nævnt ovenfor gennemløb buesenderteknologien en parallel, men ganske forskellig udvikling i f.eks. Danmark og USA. Dette har motiveret en komparativ undersøgelse, som har den fordel, at den kan accentuere den teknologiske udviklings afhængighed af den sociokulturelle kontekst. Ved at lave en så vidt mulig symmetrisk beskrivelse og bevidst sammenligning af en given teknologis udvikling i forskellige lande eller regioner, bliver det nemlig tydeliggjort, hvilke elementer i konteksten, der specielt har haft betydning for udviklingen et givet sted.

Resultater

Sammenligningen af buesenderens historie i Danmark og USA har således bidraget til forståelsen af den divergerende udvikling i de to lande. F.eks. var de geografiske vilkår meget forskellige. Danmark var således for lille til at udnytte systemet effektivt, hvorimod der i USA var store befolkningskoncentrationer med passende afstande imellem. Også de juridiske vilkår var meget forskellige. I Danmark var telegramformidling en offentlig opgave ligesom i de fleste andre europæiske lande. Desuden havde staten ifølge radioloven eneret på drift af radiostationer. Dette forhindrede reelt Poulsen i at udnytte buesenderen til kommercielle transmissioner og tvang ham i stedet til at forsøge at sælge buesendere i konkurrence med de mere velkendte gnistsendere. I USA var der derimod ingen regulering af radioområdet eller telekommunikationen i øvrigt, således at buesenderen uden videre kunne udnyttes kommercielt.

Vedrørende de økonomisk-organisatoriske forhold er det påfaldende, at de amerikanske patentindehavere lige fra starten målrettet udnyttede muligheden for at etablere et trådløst telegrafsystem i konkurrence med de trådbaserede systemer. Ved således at gå ind på et eksisterende marked for telegrafservice frem for at sælge en ny og næsten ukendt radiosender lykkedes det at konsolidere det amerikanske buesender-selskab. Desuden medførte den kommercielle drift en produktmodning, som rustede selskabet til store ordrer fra den amerikanske marine i løbet af 1. Verdenskrig. I Danmark var der derimod vanskeligheder med at finansiere udviklingen og skabe en stærk organisation omkring buesenderen. Det skyldtes bl.a. manglende afsætning og uklar strategi. Desuden havde Poulsen-selskabet i håbet om et samarbejde overdraget visse buesenderrettigheder til Det Store Nordiske Telegrafselskab. For at beskytte sine kabelforbindelser undlod Store Nordiske imidlertid at benytte disse rettigheder, hvilket i praksis blokerede den lokale udvikling af buesenderen. Den deraf følgende mangel på produktmodning var en medvirkende årsag til, at det ikke lykkedes at få den danske marine til at benytte Poulsen-systemet.

Teknologi og naturvidenskab

Et af de emner, som også behandles i afhandlingen, er forholdet mellem teknologi og naturvidenskab. Det er karakteristisk, at buesenderen blev opfundet ad empirisk vej, hvorimod den videre udvikling krævede en dybere forståelse af dens funktion. Derfor blev der både i Danmark og USA lavet detaljerede teknisk-videnskabelige undersøgelser af buesenderen og dens fysik. Undersøgelserne de to steder skete uafhængigt af hinanden, men nåede grundlæggende frem til de samme resultater, omend de danske var væsentlig mere detaljerede. Til gengæld blev de amerikanske resultater anvendt i langt højere grad, idet de ikke blot var foranlediget af en naturvidenskabelig interesse for buesenderen, men umiddelbart var motiveret af konkrete problemer vedrørende dens praktiske anvendelse.

Buesenderen blev i en kortere årrække den vigtigste radiotype i verden, indtil den i løbet af 1920'erne blev fortrængt af radiorørssendere. Dette udviklingsforløb har gjort det muligt i afhandlingen at følge en teknologis livscyklus fra opfindelse til afvikling. Derved har det været muligt at eksemplificere, hvordan en teknologis konkrete tekniske udformning sker i en stadig vekselvirkning med de givne betingelser og muligheder. Herunder er det blevet dokumenteret, at menneskers valg og handlinger eller mangel på samme i høj grad har indflydelse på den teknologiske udvikling.

Revideret 30. maj 1996 af stenohb@aau.dk