| SE STJERNER VED HØJLYS DAG | ||
![]() |
Langsomt dæmpes det bløde lys på planetariets kuppel, og samtidig toner der et mylder af stjerner frem, så du nærmest føler dig hensat til en frostklar nat langt ude på landet. Men du sidder lunt og godt i en blød stol og kan se frem til spændende og intense oplevelser fra astronomiens fascinerende verden. Planetariet er nemlig et multimedierum i ordets egentlige betydning. Med dets lys- og lydanlæg, video, dias og avancerede stjerneprojektor kan vi omgive tilskuerne med en totaloplevelse. Planetariet er en rund sal med plads til 57 tilskuere på buede stolerækker, som i et teater. Salens loft er en mathvid halvkugle på 11 meter i diameter.
Planetariet viser forestillinger om bl.a. årstidens stjenehimmel på hverdage
kl. 11, 13 og 14. I weekenden kl. 12 og kl. 14. Hver fuldmåneaften sker der noget i planetariet. Salen bruges også til foredrag, videoforevisninger, multimedie-præsentationer, koncerter, dans og teater samt andre kulturelle aktiviteter. Planetariet kan lejes til særlige arrangementer af firmaer, klubber, foreninger, reklamebureauer og institutioner. |
Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 87 15 54 15, E-mail: stenomuseet@si.au.dk
Opdateret d. 20-1-2011 - 15:44