Johannes Andreas Grib FibigerLæge (1867-1928)
Modtog i 1927 nobelprisen for 1926 i fysiologi/medicin for sin udforskning af kræftsygdommenes årsager.
Johannes Fibiger begyndte som bakteriolog. Han skrev disputats om difteri og påviste den gavnlige effekt af difteri-antiserum.
Med forskere fra Landbohøjskolen fastslog han, at kvægtuberkulose kunne smitte mennesker og fik skærpet kontrol med kød, mælk og kvæg.
1900 blev Fibiger professor i patologisk anatomi, som omhandler de sygdomsfremkaldte forandringer af væv og organer. Herved blev han en central person i Lægeforeningens nydannede Cancerkomité (1907). Efter initiativer sat ind mod folketuberkulosen, tog man nu med optimisme fat på at bekæmpe kræften.
Hvordan opstod cancer hos raske? Forskerne manglede en eksperimentel model.
I 1907 fandt Fibiger, at raske rotter kunne udvikle kræft ved infektion med en indvoldsorm, Spiroptera neoplastica. Opdagelsen stimulerede kræftforskningen verden over. Fibiger vandt verdensry og fik i 1927 nobelprisen ”for sin opdagelse af spiroptera-karcinomet”. Fibiger døde i 1928.
Fibigers kontrollerede forsøg
Var von Behrings difteri-antiserum virksomt overfor difteri? Eller skyldtes det mildere sygdomsforløb mindre aggressive difteribakterier? 1898 viste Fibiger ved et for den tid helt enestående kontrolleret forsøg, hvori han kun behandlede halvdelen af de difterisyge og lod den anden halvdel være kontrolgruppe, at difteri-antiserum var effektivt. Først 50 år senere blev kontrollerede forsøg almindelige.
Spiroptera-canceren
Fibiger iagttog tilfældigt, at nogle forsøgsrotter havde svulster i mavesækken. Han viste, at svulsterne blev fremkaldt af indvoldsorm, Spiroptera neoplastica, som overførtes til rotterne, når de åd kakerlakker, der var mellemvært for ormene. Han havde påvist en infektiøs årsag til cancer. Det var en sensation! Kritikere betvivlede, at det drejede sig om rigtig cancer, og da vitaminer kort efter kom i fokus, blev det fremført, at svulsterne skyldtes A-vitaminmangel. Andre forskere kunne ikke gentage hans forsøg.
En fejlagtig pris?
Da man ikke har kunnet bekræfte Fibigers cancerforsøg, er hans nobelpris af mange blevet betragtet som en "fejl" fra nobelkomiteens side. Når han nåede at få 16 indstillinger gennem 6 år, inden han fik prisen, skyldtes det dog ikke, at komiteen med datidens viden havde saglig grund til at betvivle hans resultater - selvom de muligvis var forkerte - men udelukkende at man var i tvivl, om arbejdet var originalt nok.
