Introduktion
Hvordan defineres handicap?
Der findes ikke nogen entydig definition på ordet handicap på dansk. Det tætteste man kommer en definition er ”[...] fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere.” (Dansk Handicappolitiks Grundprincipper)Den manglende definition, betyder bl.a. at det ikke altid er klart, hvordan der skal skelnes mellem handicappede og ikke handicappede. Er en person med briller eller høreapparat handicappet? Er en person med en psykisk lidelse handicappet?
Denne skelnen benyttes bl.a. ved de paralympiske lege. Deltagerne i de paralympiske lege må således kun deltage, hvis de har et fysisk handicap eller har en IQ på under 70. Psykisk handicappede må derimod ikke deltage. De døve har deres egen olympiade ’Deaflympics’. Selvom man er defineret som handicappet, er det altså ikke alle handicappede sportsdiscipliner, man må deltage i.
Det er tilmed sådan, at et menneske med et handicap må deltage i de ”rigtige” olympiske lege. Løberen Oscar Pistorius, som er benamputeret, måtte forud for de olympiske lege i Beijing i 2008 kæmpe for retten til at stille op mod ”almindelige” løbere. Argumentet imod, at Pistorius deltog, var at hans benproteser gav ham en fordel frem for folk med ”almindelige ben”.
Indgangsvinkler
Spørgsmålet om hvad handicap er og hvordan handicap og handicappede kan opfattes i dag, kræver en tværfaglig tilgang. Nedenfor er der nogle eksempler på forskellige tilgange til emnet.Ønsker man et fokus på de rent naturvidenskabelige årsager til handicap, kan man se filmen Erin Brockovich (Steven Soderberg, 2000). I filmen bliver den enlige mor Erin Brockovich ansat på et advokatkontor, hvor hun falder over en boligsag, som viser sig at dække over et firmas forsøg på at dække over en fatal grundvandsforurening.
Ønsker man en indgang til de naturvidenskabelige problemstillinger i emnet fra en litterær vinkel, kan man læse biologen Rachel Carsons Silent Spring (1962) [Det tavse forår (1963)], som var med til at gøre opmærksom på problemerne med DDT. DDT blev brugt som sprøjtemiddel mod insekter, specielt myg, i 1950'erne og 1960'erne. Carsons bog var med til at gøre folk opmærksomme på problemerne med DDT og dens fare for det menneskelige helbred, hvilket resulterede i, at DDT i 1960'erne og 1970'erne blev forbudt i fleste lande i vesten. DDT er dog stadig et af de mest benyttede midler mod malariamyg i Afrika på trods dens dokumenterede indvirkning på menneskers helbred.
Ønsker man at belyse emnet fra en samfundsvidenskabelig vinkel, kan en aktuel sag være ”Indisk Cola”. Coca Cola og Pepsi Cola kom i en uheldig hovedrolle, da medier kunne afsløre, at indisk cola er fyldt med sprøjtemidler. Indholdet af giftige sprøjtemidler er påvist op til 36 gange EU’s grænseværdier. Indholdet af sprøjtemidler er så højt, at indiske bønder har brugt colaen som et billigt alternativ til andre sprøjtemidler. Sagen viser, at der er andre interesser end rent helbredsmæssige på spil, når det gælder sprøjtemidler.
Endelig kan filmen Gaias børn bruges som en generel introduktion til emnet. Historiefortælleren Nabil Shaban og kunstneren Alison Lapper reflekterer forskellen på det normale og det unormale.
Under linket Vidensbank findes der henvisninger til hjemmesider, litteratur og film m.v.