Billedkunst

I billedkunsten er der en lang tradition for at skildre det perfekte – ofte som noget guddommeligt. I Michelangelos berømte maleri i det Sixtinske Kapel i Peterskirken i Rom, ser man hvordan det perfekte menneske, Adam, skabes i Guds billede.
Forestillingen om det uperfekte hænger tæt sammen med forestillingen om det perfekte. Det ene forudsætter det andet. I det følgende kan I få inspiration til at arbejde med ’det uperfektes æstetik’.

Tema

Det uperfektes æstetik

Formål

At belyse billedkunstens blik på det perfekte og det uperfekte

Forslag til casestudier

Det er muligt at arbejde med det uperfektes æstetik på flere måder, eksempelvis i forhold til billedkunst og skulpturer. Vi har her udvalgt en række værker, som kan bruges til belysning af det uperfekte, men der er talrige andre værker der kan inddrages.

Mytiske handicaps – antikkens skulpturer

I antikken var man optaget af at skildre den ideelle krop. Et eksempel er den klassiske statue af diskoskasteren ”Discobolos” af Myron (ca. 450 f.Kr.). Diskoskasteren symboliserer det græske ideal om at mennesket skulle være smukt og godt, dvs. harmonisk. Spydbæreren af Polykleitos fra Argos (440 f.Kr.) er et andet eksempel på dette.

Skiftet i den græske skulptur og billedkunst kommer med hellenismens indtog omkring 300-tallet f.Kr. En af de mest berømte hellenistiske skulpturer er “Laocoon” (ca. 200-100 f.Kr.), som viser præsten Laocoons død. Her er det tydeligt, at den ideale krop ikke længere er i ligevægt og fremstillet som et ideal. Der tages afsæt i et ideal og skabes et andet og nyt kunstnerisk udtryk, hvor det groteske, følelsesladede og grimme eller særegne får plads.

Et andet eksempel på hvordan skildringen af menneskekroppen ændres ses i forhold til den romerske kejser Claudius (r. 41-54 e.Kr), som led af forskellige handicap. Hans liv er skildret i Robert Graves’ bog Jeg, Claudius og i tv-serien af samme navn (BBC, 1976).

  • Sammenlign udtrykket i de forskellige skulpturer. Hvilke (kropslige) idealer kommer til udtryk?
  • Kom med eksempler på, hvordan de hellenistiske skulptører gør op med den idealiserede stil i antikkens skulpturer.
  • Hvad kan man uddrage af analyserne af de forskellige skulpturer om opfattelsen af det perfekte og det uperfekte i antikken?
  • Kan du finde eksempler på skulpturer eller malerier af handicappede eller folk med ”uperfekte” træk handicappede i det antikke Grækenland?
  • Se på buster af kejser Claudius. Bliver hans handicap skildret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Renæssancen – genfødsel af de antikke dyder

I renæssancen, og særligt i Italien omkring Rom, begyndte man at interessere sig for antikkens skulpturer og kropsfremstillinger, f.eks. blev Laocoon udgravet og genopstillet. Tidens kunstnere og lærde studerede bl.a. kunstværkernes fremstilling af menneskekroppen, hvilket var med til at udvikle tidens kropsideal. Man spejlede sig i antikkens fyldige og virkelighedsnære gengivelser af kroppe, og efterhånden fjernede man sig fra fremstillingen af middelalderens idealiserede (verdensfjerne) og stiliserede kroppe.

En af de mest kendte kunstnere fra renæssancen er Leonardo da Vinci (1452-1519). Da Vincis tegning af ”Den vitruvianske mand” er blevet symbolet på renæssancens ideal om den perfekte krop. En anden betydningsfuld kunstner, der har arbejdet med kroppen, er Michelangelo (1475-1564). Både som billedkunstner og billedhugger var han med til at sætte nye standarder for måden, man skildrede kroppen på. Han var inspireret af antikkens kropsidealer, men skabte sit helt eget ”uperfekte” ideal for menneskekroppen.

Albrecht Dürer (1471-1528) var en af de kunstnere, der satte fokus på nærgengivelse af menneskekroppen og dens særegenhed eller grimhed, hvilket var kendetegnende for den nordeuropæiske renæssance.

  • Sammenlign da Vincis tegning ”Den vitruvianske mand” med Åby-krucifikset. Begge billeder forestiller udstrakte mænd, der er ”perfekte”, men hvad er forskellen på menneskeskildringen? Hvilken fremstilling minder mest om et symbol? Hvilken fremstilling er mest virkelighedstro?
  • Sammenlign da Vincis tegning med Albrecht Dürers portrættegning af hans mor kort før hendes død. Hvilken fremstilling er mest virkelighedstro?
  • Sammenlign Michelangelos fire skulpturer fra Medici-kapellet i Firenze med skulpturerne på Chatres katedralen i Frankrig. Hvad er forskellen på de måder hænder, ansigter og muskler beskrevet på af kunstnerne? Har begge kunstnere haft behov for at have en model at arbejde efter? Hvordan ligner skulpturerne og hvordan adskiller de sig fra de antikke skulpturer (før og efter 300 f.Kr.)?

Moderne kroppe

I moderne tid er kroppen i den grad sat på dagsordenen. Man behøver blot tænde for fjernsynet på en tilfældig tv-kanal for at blive bombarderet med råd om, hvordan man opnår den perfekte krop. Derfor er det interessant at se, hvordan det uperfekte portrætteres i dag – er der blot tale om en negation af det perfekte? Eller er der også noget andet på færde?

Michael Kvium er en af de danske kunstnere, der sætter fokus på det anderledes og monstrøse i mennesket og på menneskekroppen. Maleriet Naturkreds (1992), som kan ses på ARoS, udtrykker en moderne opfattelse af menneskekroppen.

Skulpturen Dinas krop (Torso of Dina) af den franske kunstner Aristide Maillol forestiller en kvinde med fysiske handicap. Endelig er der også den handicappede engelske kunstner, Allison Lapper, der er portrætteret af den engelske kunstner Marc Quinn. Quinn lavede en skulptur af Lapper i hvidt marmor og placerede den på Trafalager Square. Skulpturen og dens kontroversielle placering på et at de historisk mest betydningsfulde pladser i England skabte stor debat.
  • Hvilken holdning til handicappede kommer til udtryk i statuerne af Allison Lapper og Dina? Inddrag f.eks. materialet, statuen er lavet i og placeringen af statuen i din argumentation.
  • Sammenlign skulpturen af Allison Lapper med de tre andre statuer på Trafalager Square. De tre statuer forestiller kong George IV (1762-1830), general Henry Havelock (1795-1857) og general Sir Charles James Napier (1782-1853).

Brug bogen

Camilla Skovbjerg Paludan skriver i bogen Det Uperfekte Barn om ”Monstre, freaks og andre fysisk udfordrede i kunsthistorien”. Artiklen kan med fordel bruges til at sætte perspektiver på det ideelle overfor det uperfekte udtrykt gennem kunsthistorien.
Heidi Guthmann Birck skriver i sin artikel ”deFORM – abNORM” om den kunstneriske proces og arbejdet med skulpturerne.

Forslag til litteratur og film

Balling, Gert, 'Når mennesket formes i teknologiens spejl' i Homo sapiens 2.0 Når teknologien kryber ind under huden, Gads Forlag, København 2002, pp.15-39

Barsøe, Lone (1991) Skæve kroppe, Aarhus: Modtryk
– Handler om folk med bevægelseshandicap. En del billeder og forskellige vinkler på den anderledes krop. Letlæselig

Daston, Lorraine og Katharine Park, Wonders and the Order of Nature, 1150-1750, Zone Books, New York 1998
– Efter sigende bogen angående opfattelser af det monstrøse gennem tiden

Garland, Robert (1995) The Eye of the Beholder: Deformity and Disability in the Graeco-Roman World, Cornell University Press
- Om handicap i den antikke verden. Går omkring malerier, dramaer, vase malerier, traktater mm.

Kemp, Martin (2000), Visualizations. The Nature Book of Art and Science, Oxford University Press
- Denne bog har nogle små tekster til mange forskellige slags billeder

Mordhorst, Camilla (2003), Genstandsfortællinger. Fra Museum Wormianum til de moderne museer, Ph.d.-afhandling, Roskilde Universitetscenter/Nationalmuseet
- Har gode, letforståelige afsnit omhandlende det monstrøse, monstrøse fødsler og indsamlingen af misdannede fostrer til studiesamlinger.

Milton, Bente (1998) Gaias børn, Det Danske Filminstitut
- I filmen reflekterer blandt andre Alison Lapper over det perfekte og uperfekte i kunsten.

Søg også på f.eks. ”manierisme” el. ”mannerism” eller ”hellenisme” el. ”hellenism” på Internettets forskellige søgemaskiner. Begge perioder fokuserer på det anderledes og det sære, både i skulptur og maleri.