Biologi

Hvad skyldes medfødte handicap? Hvor meget skyldes det arven, og hvor meget skyldes det miljøet? Gennem tiden har mange personer, som Charles Darwin (1809-1882), Gregor Mendel (1822-1884) samt James D. Watson (f. 1928) & Francis Crick (1916-2004), spillet vigtige roller i opklaringen af disse spørgsmål - og flere vil få betydning.

Diskussionen om arv og miljø bliver særligt relevant på et personligt og samfundsmæssigt plan når det drejer sig om medfødte handicap. Personligt kan det få betydning for forældrene til et handicappet barn, da de måske vil bebrejde sig selv. Samfundsmæssigt bliver det et spørgsmål om f.eks. visse sprøjtegifte skal eller kan forbydes, eller hvem der har ansvaret og skal betale for de udgifter, der følger med et medfødt handicap.

Bananfluer
For at illustrere påvirkningerne af arv og miljø på levende organismer og for at få en forståelse for arvemateriale, er der medtaget forslag til forsøg med to organismer; løg og bananfluer. Løgforsøget kan bruges til at snakke om DNA og laboratorieteknik på et grundlæggende niveau. Ønsker man at illustrere genetik og arvelove på et højere niveau kan bananflueforsøgene bruges. Bananfluer er lette at håndtere, og med et almindelig stereomikroskop lærer man hurtigt at spotte dels mutationer, dels forskellen på hanner og hunner. Forsøgene illustrerer mendelsk genetik på simpel vis og fører naturligt til en diskussion af genotyper og fænotyper, dominante og recessive gener, samt mRNA, DNA, kromosomer og basepar. Endelig kan det også lede til diskussion af, hvad ophobning af tungmetaller i organismer kan have af betydning.

Tema

Genetik

Formål

At lære den mendelske genetik (1. og 2. lov).
At lære hvordan DNA dannes og påvirkes af ydre faktorer, samt hvordan det kan føre til handicap (mRNA, DNA og reproduktion, basepar og basesekvenser, mutationer, påvirkning af ophobede tungmetaller).
At lære hvordan biologisk viden kan spille en rolle i en samfundsdebat.


FORSLAG TIL FORSØG


Forsøg med DNA fra løg, kiwi og kalvebrisler

Isolering af DNA
DNA fra hvede (Engelsk vejledning)

Forsøg med bananfluer

Bananfluer er gode som modelorganismer. De har en relativ kort levetid (1 generation = 14 dage), og derfor kan mutationer hurtig spottes. I de følgende forsøg vil det være muligt at efterprøve grundlæggende arvelove indenfor den mendelske genetik, samt kigge på kromosomer.

Alle forsøgene er fra Kristian Tore Jørgensens og Jørgen Bundgaards undervisningshæfte Bananfluen som modelorganisme. Forsøgene er markeret med stjerner alt efter sværhedsgraden. Sværhedsgraden afhænger af antallet af remedier og den tidslige længde af forsøget. Hvis der ønskes en mere udførlig beskrivelse af bananfluen som organisme samt forslag til andre forsøg, anbefales det at anskaffe sig undervisningshæftet.

Generel anskaffelsesliste til bananflueforsøg
  • Pensel til fluehåndtering (en almindelig, blød malepensel kan bruges)
  • Bedøvelse til fluerne; is, CO2 eller æter. (CO2 er nemmest at arbejde med, mens is har nogenlunde samme effekt. Æter er ikke super sundt for hverken dyr eller mennesker.)
  • Fluemad – kan laves efter nedenstående opskrift eller købes hos Scandidact (varenr. 180829 og 180836).
  • Kulturglas, - kolbe eller reagensglas
  • Lup, gerne stereolup
  • Forskellige bananfluestammer; primært vildtstamme, men i enkelte forsøg skal bruges to eller flere stammer.
Bestilling af bananfluer
Vedr. bestilling af bananfluer, kontakt laborant Doth Andersen på 89423310, Drosophila Laboratoriet, Biologisk Institut, Aarhus Universet.
Vedr. faglige spørgsmål ang. bananflue og forsøg med dem kontakt lektor Jørgen Bundgaard, .
Drosophila Laboratoriet tilbyder også efteruddannelseskurser i forsøg med bananfluer. Kontakt Jørgen Bundgaard for at høre mere.

Bananflueforsøg (vejledninger i pdf-format)
Udspaltningsloven (Mendels 1. lov) *
Nedarvning kønsbunden recessesiv allel (X-bunden nedarving) *
Mutant med dobbelt egenskab*
Loven om den fri rekombination (Mendels 2. lov) **
Mutationer: Krøllede vinger ***
Miljøpåvirkning: Alkohol *

Forslag til litteratur

Hansen, Niels Søren, Grethe Hestbech, Ingelise Kahl, Lisbet Marcussen og Hans Marker (2005-2007) Biologibogen, Systime

Jensen, Peter K. A. (2007) Den genetiske arv, Aarhus Universitetsforlag

Jørgensen, Kristian Tore og Jørgen Bundgaard (2006) Bananfluen som modelorganisme, Aarhus Universitet: Biologisk Institut

Sørensen, Anne Balle Sørensen, Henrik Falkenberg, Peder Kjær Gasbjerg og Gunnar Søgård Jensen (2002) Genetik Grundbog, Systime

Brug museet

Steno Museets medicinhistoriske afdeling kan inddrages i projektet. Her kan man bl.a. studere forskellige måder at behandle handicap på – om det så er medfødte eller erhvervede. Træben, briller, hørerør, spisetænger, mosegafler og kørestole er erstatninger for tabte lemmer og andre handicap.

Dette kan bruges til at tematisere fremtidens biologi og mulighederne for transplantation. Erstatninger for ører dyrkes allerede på laboratoriemus, så hvem ved om vi engang vil kunne dyrke nye ben? Her vil det også være oplagt at diskutere kroppen og dens sammensætning. Hvad er det der gør at kroppen vil acceptere nogle bestemte blodtyper eller bestemte organer, f.eks. hjerte eller nyrer, frem for nogle andre?

Endelig kan Steno Museets udstilling Ægløsninger inddrages, da den sætter fokus på kloning, genteknologi og kunstig befrugtning.