Filosofi
I Danmark har kvinder haft ret til abort indtil 13. uge, siden den fri abort blev indført i 1973. I dag er der indført fri abort i de fleste europæiske lande, selvom stærkt katolske lande som Irland og Polen ikke har fri abort. På trods af den fri abort diskuteres det stadig, hvorvidt det ufødte barns ret til liv står over moderens ret til at vælge en abort.Tema
AbortdiskussionenFormål
At belyse forskellige filosofiske holdninger til retten til abortDilemmaspil: For eller imod?
I dilemmaspillet kan man tage fat på to centrale diskussioner om abort, nemlig om retten til abort eller retten til liv samt diskussionerne omkring sen abort.
Inden I går i gang, skal I dele klassen op i to grupper, én der for og én der er imod abort. Begge sider finder argumenter til det senere debatmøde mellem de to sider, hvor alle argumenterne skal præsenteres.
Overbygning: Hvis I vil gøre debatten mere nuanceret, kan I i de to grupper vælge om du/I vil være politikere, læger, gravide eller nybagte forældre eller noget helt femte. Den rolle du/I vælger har indflydelse på, hvilke argumenter du/I bruger i debatten. En gravid kvinde er måske mere modtagelig overfor skræmmebilleder end for tørre lægevidenskabelige argumenter, og en politiker tænker måske også mere økonomisk end nybagte forældre gør.
Nedenstående forslag er eksempler på hvordan en debat kan stilles op.
DISKUSSION 1
FOR: Retten til abort!
Eksempel 1:Du er næstformand i foreningen ”Sex og Samfund” (S&S). S&S går ind for retten til abort. På deres hjemmeside kan du finde en liste med argumenter for abort.
- Opstil S&S's argumenter for retten til abort. Hvilke filosofiske tanker fra f.eks. John Locke skinner igennem i argumentationen?
- Hvilke af de oplistede argumenter er mest slagkraftige overfor f.eks. forældre eller politikere?
Du er medlem af Etisk Råd og er i tvivl om, hvordan du skal udtale dig på vegne af rådet. På Etisk Råds hjemmeside kan du finde oplysninger om de etiske konsekvenser af fosterdiagnostik og retten til fri abort.
- Læs tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartlings korte kronik i Kristeligt Dagblad om fosterdiagnostik.
IMOD: Retten til livet!
Eksempel 1:Du er medstifter af foreningen "Retten til liv". Siden 1993 har du kæmpet imod den fri abort.
- Hvilke argumenter bruger foreningen imod abort? Lav en liste over argumenterne.
- Et af de grundlæggende argumenter er retten til livet. Hvad er præmissen for dette argument?
- Find cases hvor kvinder er rejst til udlandet (f.eks. Spanien eller England) for at få foretaget abort og argumenterer for og imod sen abort i udlandet.
- Abortnævnet i Danmark giver ofte afslag på abort af fostre med visse misdannelser. Diskuter hvorfor hvilke misdannelser ikke kan godkendes til abort.
Du er læge og er imod den frie abort.
- Hvilke argumenter vil du som læge bruge mod den frie abort og hvorfor?
- Læs abortloven fra 1973 – hvordan forholder abortloven sig til læger eller sygeplejersker, som ikke går ind for den fri abort?
DISKUSSION 2
Abort – Et spørgsmål om menneskerettigheder?
Abortdiskussionen har været nærværende i de sidste par år i det danske samfund. I 2007 udgav Det Etiske Råds en udtalelse om ”en eventuel ændring af abortgrænsen”. Rapporten var foranlediget af en intensivering af dansk fosterdiagnostik i 2004 samt en DR-dokumentar fra 2006 om en spansk abortklinik, hvor man foretog aborter på europæiske kvinder helt op til uge 32 i graviditeten. Programmet dokumenterede, at danske kvinder havde fået foretaget sene aborter på klinikken efter at have fået afslag på en ansøgning om abort fra abortsamråd i Danmark.De to centrale emner i rådets rapport drejer sig om, hvilken etisk status fosteret har, og hvor megen vægt der skal lægges på kvindens selvbestemmelse. Læs mere på Etisk Råds hjemmeside eller læs rapporten.
Når man argumenterer for eller imod retten til abort eller retten til liv, argumenterer de fleste (u)bevidst ud fra et bestemt menneskesyn. Vores menneskesyn kan være bestemt af en bestemt overbevisning, hvad enten den er af politisk, religiøs eller en helt tredje art. I visse tilfælde inddrages argumentet ”Alle mennesker har ret til …”. En sådan argumentation baserer sig på en idé om at alle mennesker har universelle rettigheder. Men et studie af menneskerettighederne viser, at rettighederne måske ikke er så universelle igen.
Menneskerettigheder til debat – en oversigt
Menneskerettighederne gælder i princippet for alle mennesker, men hvilke mennesker, der kan påberåbe sig de fællesmenneskelige rettigheder, har historisk set ændret sig meget. I de følgende historiske tekster er de fællesmenneskelige træk begrundelsen for de fællesmenneskelige rettigheder. Overvej for hver tekst, hvordan den vil kunne bruges som argument for livet og imod abort. Overvej også om alle mennesker er inkluderet i rettighedsbegrebet.FNs menneskerettighedskonvention (1948)
FNs menneskerettighedskonvention er underskrevet af næsten alle FNs medlemslande. Menneskerettighedskonvention af 1948 kom i kølvandet på anden verdenskrig og retsprocesserne i Nürnberg, som løftede sløret for krigens grusomheder.
FNs rettighedskonvention for handicappede (2006)
Selvom de fleste FN-lande har underskrevet FNs menneskerettighedskonvention, har det alligevel været nødvendigt at lave en særligt rettighedserklæring for særlige grupper af mennesker. Således har børnene deres egne rettigheder (1989), og også handicappede har fået deres egen handicaprettighedskonvention (2006).
- Diskutér hvorfor handicappede skal have deres egne rettigheder.
Menneskerettighederne – historisk set
Pico Della Mirandolas skrift Om Menneskets værdighed (Oration on the Dignity of Man) fra 1486 er et af de første eksempler på, at der er formuleret rettigheder som er gældende for alle mennesker.- Hvad mener Pico er fælles for menneskene, og hvad giver os fællesrettigheder?
- Hvad er Picos formål med teksten?
- Ved at se på tekstens indhold kan du få et indblik i hvad renæssancehumanismen var. Er der noget der overrasker dig? Peg på nogle væsentlige tanker i værker og sammenlign dem med de andre menneskerettigheder.
- Den amerikanske uafhængighedserklæring er ikke et originalt dokument. Alle tanker, der udtrykkes i erklæringen, var oppe i tiden og allerede formuleret af ledende filosoffer. John Locke (1632-1704) var en af de store inspirationskilder. Læs f.eks. hans skrift om tolerance. Hvilke af John Lockes tanker går igen i erklæringen?
- Hvad er grundtanken i erklæringen? Hvad er menneskets mål og hvilke midler har mennesket til at opnå dette mål?
- Er alle mennesker omfattet af erklæringen?
Selvom menneskerettighederne af mange anses for at være indlysende, er menneskerettighedsbegrebet ikke uproblematisk. Herhjemme har bl.a. Hans Jørgen Schanz givet et godt overblik over menneskerettighedsbegrebets historie i bogen Menneskerettigheder.
Der findes også en hjemmeside om menneskerettighedernes historie. Oversigten indeholder de væsentligste menneskerettighedserklæringer og tekster i elektronisk form.
Søren Krarup fra Dansk Folkeparti har i Dansen om menneskerettighederne (2000) og Det moderne sammenbrud 1789-1984 udtrykt markante holdninger omkring begrebet menneskeret.