| |
Historie
Har der altid været plads til mennesker, der har en fysisk svaghed? Hvor meget er samfundet villig til at ofre på et menneske, som udgør en større samfundsmæssig, økonomisk udgift end indtægt? Det spørgsmål har flere stillet sig selv, og svarene på spørgsmålet har været forskellige og mangeartede.
I dag bygges handicapvenlige huse, handicappede kan deltage i sportsarrangementer og tager aktiv del i arbejdsmarkedet. Disse tiltag bygger på en ide om, at handicappede skal have mulighed for at deltage i det danske samfund på lige fod med andre.
Dette er historisk set en ret ny holdning. Vi skal ikke længere end 40 år tilbage i tiden for at finde eksempler på brugen af tvangssterilisation af handicappede. Tvangssterilisation blev først afskaffet ved lov i 1967.
Tema
Plads til det uperfekte? Om opfattelsen af handicappede i tidens løb.
Formål
At se på handicappedes plads – eller mangel på samme – i historien.
Casestudie 1
Handicappedes rettigheder
Igennem studier er lovgivning på handicapområdet, og inddragelse af studier af handicapinstitutioner gennem tiderne, kan der kastes et blik over i hvordan opfattelsen af handicappede har ændret sig.
- Undersøg de forskellige love som omfatter handicappede (Fattigforsorgen (f.eks. 1921), 1933 Socialreformen), og belys dermed handicappedes politiske status. Har noget ændret sig? Hvorfor?
- Hvilke rettigheder har de handicappede ifølge de forskellige lovgivninger?
- Undersøg handicap institutionshistorien. Hvad har man gjort af de handicappede? Undersøg deportationer, institutioner osv.
Forslag til litteratur
Kirkebæk, Birgit (1997) Defekt og deporteret. Ø-anstalten Livø 1911-1961, Forlaget SOCPOL
Casestudie 2
”Eugenik gennem tiderne” Samfunds- og sundhedspolitik
”De rigeste er de klogeste”. Således udtalte den århusianske psykologiprofessor Helmuth Nyborg sig til lokalavisen Århus Onsdag i februar 2004. Udtalelsen kom i kølvandet på en ophedet debat om Helmuth Nyborgs forskningsresultater i efteråret 2003.
Helmuth Nyborg udgav i 1997 den kontroversielle bog er fortaler for en form for eugenik – eller racehygiejne. De fleste mennesker tænker umiddelbart på Nazi Tyskland og udryddelsesprogrammer, når de hører ordet racehygiejne. Ordet ’eugenik’ har en betydning, der er historisk og kulturelt bestemt. Debatten om hvad ’eugenik’ indebærer, afhænger derfor også hvad der menes med ordet eugenik. Det nazisterne mente med eugenik, er ikke nødvendigvis det samme som Helmuth Nyborg mener – eller er det?
- Gå ind på infomedia, og find artikler med eugenik debatten. Prøv søge ord som ”eugenik”, ”Helmuth Nyborg”.
- Undersøg hvad ordet ’eugenik’ betyder. Har det samme betydning som i dag som for 10, 20, 30, 50 eller 100 år siden? Slå op i leksikon fra forskellige år, og sammenlign ord definitionerne. Læs f.eks. Galtons værker, Steinckes begrundelser for eugenik-tanker i socialloven af 1933.
Kilde
Interview med Nyborg i Tingen, nr. 2, 2004.
Brug museet
I Steno Museets udstilling Ægløsninger findes en sektion om racehygiejne, som kan give perspektiver på diskussionerne om eugenik.
Brug bogen
I både Frede Bro Rasmussen og John Philips artikler i bogen Det Uperfekte Barn kan man få perspektiver på fosterdiagnostik og medfødte handicaps, som kan give nye indsigter i abortdebatten, både hvad angår abort og modstanden mod abort. Herudover kan man i Else Marie Kofoeds bidrag læse om forskellige opfattelser af handicappede, der har været gennem tiden, og sammenligne disse med de forskellige lovgivninger.
|