EKSPEDITIONER |
||
![]() ![]() |
Hvor stor indflydelse har historiske ekspeditioner på vores moderne verden? Og hvordan navigerede man før GPS og præcise landkort? Disse spørgsmål og mange flere tages der fat på i Steno Museets temaforløb om ekspeditioner. Klassetrin: gymnasiet/HTX Fag: fysik, naturgeografi, historie, teknologihistorie, dansk, SRO/SRP Rundvisning Rundvisningen i ekspeditioner fokuserer bl.a. på navigation. Men den kommer også ind på de videnskabelige, økonomiske og politiske udviklinger, der fulgte i kølvandet tidligere tiders store ekspeditioner. Planetarieforestilling De sejlede med himlen som kompas Forskellige tidlige kulturer har været i stand til at navigere over åbent hav ved at bruge himlen over sig. Polynesierne koloniserede øerne over hele det sydlige Stillehav og vore egne forfædre, vikingerne begav sig på ekspedition væk fra kysten og ud på Nordatlanten. I denne forestilling er der lagt op til et interessant indblik i astronomisk navigation, og der bliver fortalt om nogle af de spændende mytologiske forestillinger om himmelrummet hos både vikingerne og polynesierne. (40 min.) Før & efter besøget Ekspeditioner er et tema man kan inddrage i mange forskellige fag og bruges i andre undervisningsforløb. Eleverne kan f.eks. diskutere, hvad der var sket, hvis man ikke var taget ud på videnskabelige ekspeditioner. Der er masser af inspiration at hente på geomat's sider om opdagelser og navigation. |
Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 87 15 54 15, E-mail: stenomuseet@si.au.dk