TEMA: EPIDEMIER

EPIDEMIER






NB: Dette undervisningsforløb tilbydes ikke i øjeblikket, da udstillingen om epidemier pga. ombygning er lukket indtil medio marts 2012.

Fortidens epidemier som f.eks. pest, kopper, spedalskhed og tuberkulose har stadig noget at sige os i dag – de forholdsregler man opstillede før i tiden, har stadig betydning for den måde vi i dag forholder os til epidemier. Med temaforløbet Epidemier introduceres eleverne til problematikker omhandlende epidemiske sygdomme og deres historiske såvel som nutidige betydning.

Klassetrin: 4.-6. kl.

Fag: historie, natur/teknik, billedkunst

Rundvisning
Kan vi bruge fortidens epidemier til at forhindre fremtidens epidemier? Dette spørgsmål er centralt i rundvisningen i temaforløbet Epidemier. Rundvisningen, som ledes af den engagerede Dr. Panum, fører eleverne gennem epidemiernes spændende historie. Eleverne vil høre om pesten, om den barske isolation og stigmatisering af spedalske samt om kopper og de første vaccinationer. De vil også høre om tuberkulose, opdagelsen af bakterierne og ”Eventyret om Penicillinet”, som man skrev i 1940’erne. I sin lægetaske har Dr. Panum genstande og fotografier knyttet til de forskellige epidemier. Før og efter rundvisningen vil Dr. Panum diskutere elevernes egne forslag til epidemibekæmpelse.

Før & efter besøget
Inden besøget på museet får klassen tilsendt et brev fra den fiktive embedslæge Dr. Sørensen, som opfordrer klassen til at finde på retningslinjer, der skal gælde for skolen, hvis en fremtidig epidemi kommer. Efter besøget kan klassen bruge den nye viden fra rundvisningen til at revidere deres retningslinjer og præsentere dem for resten af skolen f.eks. via en kampagne med plakater og flyers. (Lærervejledning)


Til toppen af siden

| Steno Museet | Væksthusene | Ole Rømer Observatoriet |
| information | kommende arrangementer | aktiviteter | skoletjenesten |
| webmaster | english menu | deutsches menü |

Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 87 15 54 15, E-mail: stenomuseet@si.au.dk