HVAD SKYLDES DEN GLOBALE OPVARMNING? |
||
![]()
|
Man kan ikke kigge i avisen, lytte til radioen eller tænde for fjernsynet uden at blive konfronteret med ordet klimaforandringer og/eller global opvarmning. Vi bliver bombarderet med information om klodens klima, og nogle af informationerne peger i hver sin retning. Hvad skal vi så tro? Dette undervisningsforløb skal være med til at ruste eleverne til at deltage i klimadebatten. Klassetrin: gymnasiet/HTX Fag: fysik, kemi, geografi, biologi, samfundsfag, historie, teknologihistorie samt AT-forløb og studieretningsprojekter. Rundvisning Rundvisningen giver et indblik i, hvordan klimaforskerne kan skaffe viden om fortidens klima og derved konstatere, at jorden bliver varmere. Den berører også kulstofkredsløbet og stigningen af CO2 i atmosfæren. Endelig diskuteres det, i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem klimaændringerne og menneskets voksende CO2-udledning de sidste par århundreder. Både natur- og samfundsvidenskaben inddrages i denne diskussion Før & efter besøget Følg med i dagspressen og se, hvad og hvordan der bliver skrevet om klimaproblemerne. Overvej f.eks. hvorfor de såkaldte klimaskeptikere får så megen opmærksomhed i medierne, selvom de kun udgør en lille del af klimaforskerne. Find mere inspiration på nogle af de mange hjemmesider om klimaet, f.eks.: KIG: Klima i Gymnasiet De gymnasiale uddannelsers samlede klimaplatform. Climate Minds Et debatskabende undervisningstilbud om klima og energi målrettet de gymnasiale uddannelser. klimaundervisning.dk Denne portal er igangsat af Undervisningsministeriet for at skabe overblik over alle de mange tilbud relateret til klimaundervisning. Klima- og Energiguiden Energistyrelsens meget omfattende linksamling om klima og energi. DMI: Klima DMIs temasider om klima klima.dk Dagbladet Informations klimaportal. KlimaUPDATE Danmarks nye nyhedsportal om den globale klimaudvikling og dens praktiske og politiske konsekvenser. Klimakaravanen Et undervisningstilbud til udskolingen, som bl.a. omfatter en CO2-beregner. |
Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 87 15 54 15, E-mail: stenomuseet@si.au.dk