| RUNDVISNING I VÆKSTHUSENE | ||
![]() |
Et besøg i Væksthusene kan give et indblik i planteverdenens mangfoldighed, dens formrigdom, og planternes tilpasninger til de naturlige omgivelser og deres samspil med bestøverne. Fag Velegnet til undervisningsforløb i biologi samt natur og teknik. Rundvisning En times rundvisning i væksthusene giver et indblik i planters fordeling i jordens forskellige klimabælter. Med udgangspunkt i udvalgte planter beskrives klimaets betydning for planters udvikling og tilpasning til det omgivende miljø. Rejsen tager sin begyndelse i landene omkring Middelhavet og fortsætter sydpå gennem ørkenen til subtropiske områder med citrusfrugter, kaffe og krydderier. Til slut når vi til de tropiske regnskove med bananer, ananas, kokos og kæmpeåkander. Undervejs gives eksempler på anvendelsen af de enkelte planter. |
Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 87 15 54 15, E-mail: stenomuseet@si.au.dk