HVORDAN SER VERDEN UD? |
||
|
Hvorfor veksler det mellem dag og nat? Er Jorden flad eller rund? Er den universets midtpunkt? Og hvor stort er universet? Dette undervisningsforløb handler om nogle af de fortællinger og billeder, man gennem tiderne har forsøgt at besvare spørgsmålene med. Klassetrin: 0.-3. kl. Fag: natur/teknik, billedkunst, kristendomskundskab, dansk, historie. |
|
| Rundvisning På tur rundt på museet bliver eleverne guidet igennem historiens verdensbilleder og finder ud af, hvordan vores forestillinger om verden er blevet påvirket af videnskaben og vores kultur, herunder bl.a. det skifte, der skete, da Jorden ikke længere var centrum i universet. |
||
![]() |
Planetariet Stjernehimlen i aften I lyset fra stjernerne hører vi stjernebilledhistorier fra Grækenland, Rom og andre steder i verden. Eleverne bliver også introduceret til stjernerne og planeterne. (20-45 min.) Før & efter besøget Eleverne skal overveje, hvordan deres eget verdensbillede ser ud og forsøge at tegne det – måske er det et billede af deres familie, et billede af Jorden osv. Efter besøget på Steno Museet skal eleverne kigge på deres verdensbilllede-billede igen og snakke med kammeraterne om, hvad forskellen er på de verdensbilleder de har hørt om på museet og dem de selv har tegnet. |
|
Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 87 15 54 15, E-mail: stenomuseet@si.au.dk