PLANLÆG DIT BESØG.


 

Denne side er ment som en huskeliste til planlægningen af et besøg på Steno Museet. Det giver også ideer til, hvordan du bruger museet. Listen er skrevet på grundlag af vores erfaringer med besøg af skoleklasser og undersøgelser fortaget på forskellige museer.

FØR BESØGET


Valg af tema

Undersøg hvilken undervisning der passer til netop det emne, I skal arbejde med på skolen. Se under TEMAER.
Eleverne opnår et større læringsudbytte af besøget, hvis det er en integreret del af et længerevarende undervisningsforløb på skolen.

Hvilke faglærere skal med klassen på tur?

Steno Museet formidler naturvidenskab og kulturhistorie. Det er derfor oplagt at en naturfagslærer og en dansk/historielærer deltager i turen. Gå på opdagelse på Steno Museets, Væksthusenes og Ole Rømer Observatoriets sider.

Økonomien

Der findes flere forskellige rabatordninger, der måske kan være relevante for jer.
F.eks. kan skoleklasser kan køre lige så langt det skal være med Midttrafik for kun 25,- kr.
Besøg Steno Museet, ARoS og Kvindemuseet og få stor rabat, hvis man køber et 10 turs klippekort.

Arbejdsform

Overvej om eleverne skal arbejde selvstændigt med opgaver, som museets medarbejdere har udviklet, om I selv udvikler opgaver til dagen, eller om I ønsker at få en rundvisning. Hvis eleverne skal have et læringsudbytte, er det vores erfaring, at de skal vide, hvad formålet med besøget er. Det bedste resultat opnås, hvis den viden, de indsamler på museet, efterfølgende skal bruges hjemme på skolen. Hvis klassen ønsker en rundvisning eller en planetarieforestilling, skal den bestilles.



Hvor ligger museets enheder, og hvordan kommer I hertil?

Her kan du finde kort og rejseplan til hhv. Steno Museet, Væskthusene og Ole Rømer Observatoriet.
Der er parkeringsmuligheder for biler, busser og cykler på alle tre lokaliteter.

Uden mad og drikke dur …

På Steno Museet er der mulighed for at nyde medbragt mad i caféområdet eller, hvis vejret tillader det, i urtehaven. Desuden er der mulighed for at købe kolde og varme drikkevarer.
I Væksthusene må man gerne nyde sin nedbragte mad, men der er ikke mulighed for, at en hel klasse kan sidde ved borde og spise frokost.
På Ole Rømer Observatoriet foregår besøgene som regel om aftenen. Der er ikke mulighed for at købe drikkevarer, men man er velkommen til selv at medbringe dem.

Information til elever og deres forældre

Lav en liste over, hvad eleverne skal medbringe (blyant, blok, madpakke, regnfrakke m.m.) samt en dagsorden.

Lommepenge

Steno Museet har en butik, hvor man kan købe drikkevarer, is samt små og store souvenirs.
I Væksthusene og på Ole Rømer Observatoriet er der ingen butik og ikke mulighed for at bruge lommepenge.


UNDER BESØGET


Vigtige detaljer for at skabe et godt museumsbesøg

Vi anbefaler, at klassen ankommer en halv time før en eventuel rundvisning eller planetarieforestilling. Det giver eleverne mulighed for at se museet, hvilket betyder, at de ikke mister koncentrationen under rundvisningen, fordi de bruger tiden på at forestille sig, hvad der er bag det næste hjørne. Samtidig kan eleverne få at vide, hvor de må spise deres madpakker, og hvor toilettet er, da det kan give dem en mere tryg museumsoplevelse.
Hjælp klassen med at orientere sig på museet. Udlever evt. et kort over museet. Kortet kan fås i butikken ved ankomsten til museet.

Mulighed for at gå på nettet

Eleverne har mulighed for at benytte museets trådløse netværk til undervisningsbrug. Ved at henvende sig i butikken vil læreren kunne få udleveret brugernavn og password til eleverne.


EFTER BESØGET


For at sikre et optimalt læringsudbytte er det en god ide, at turen evalueres eller endnu bedre indgår i et undervisningsforløb, der afsluttes hjemme på skolen.


Til toppen af siden

| Steno Museet | Væksthusene | Ole Rømer Observatoriet |
| information | kommende arrangementer | aktiviteter | skoletjenesten |
| webmaster | english menu | deutsches menü |

Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 89 42 39 75, E-mail: stenomuseet@si.au.dk

Opdateret d. 14-01-2010