![]() |
Trådløst netværkNu er det muligt som skoleklasse at komme på museets trådløse netværk, hvis man skal bruge internettet i forbindelse med undervisningen. Læreren skal blot henvende sig i butikken, hvor man vil få udleveret brugernavn og password. |
![]() |
Ny rundvisning om epidemierHvordan skal man forholde sig, hvis der udbryder en epidemi på jeres skole? Doktor Panum hjælper eleverne med at besvare spørgsmålet på denne nye rundvisning på Steno Museet. Med udgangspunkt i fortidens epidemier som f.eks. pest, kopper, spedalskhed og tuberkulose bliver eleverne guidet rundt på museet for til sidst at kunne opstille retningslinjer for, hvordan de på deres skole vil hindre en epidemi. |
![]() |
Udlån af genstandeSteno Museets Skoletjenesten og lærere fra Egå Gymnasium har i fællesskab udarbejdet et undervisningsforløb om verdensbilleder. På museet har eleverne blandt andet holdt foredrag for hinanden om udstillingen verdensbilleder og arbejdet med formidlingsstrategier. Efterfølgende har eleverne lånt genstande fra museets magasiner, som de har brugt i deres egen udstilling på gymnasiet. Den 12. januar 2010 var museet inviteret til reception i forbindelse med åbningen af udstillingen. Det var en god oplevelse at se vores genstande i spil på en ny og anderledes måde. |
![]() |
NyhedsbrevSe nyhedsbrevet med adskillige nye undervisningstilbud. |
![]() |
En ny form for opgavearkEkspeditionskasserne er Steno Museets nyeste svar på opgaveark. Med kasserne ønsker vi, at eleverne får frihed til at gå på opdagelse i museet. De skal observere, bruge fantasien og skrive i logbogen. Den viden de får undervejs, skal de bruge til at finde et sted, hvor de ønsker at tage på opdagelse og til at lave en pakkeliste. Inspirationen og den viden de skal bruge til at løse opgaverne, får de undervejs i museets udstillinger og ved at bruge ekspeditionskasserne, som er fyldt med sære og overraskende ting, men også ting som eleverne kender fra deres hverdag. Kasserne henvender sig til 0.-3. klasse med en lærer som ledsager samt 4. -6. klasse i små grupper. |
![]() |
Tag med Luna og Storm på rejse ud i universetVores nyeste tiltag i skoletjenesten er et Astronørd-hæfte, hvor vi ønsker at skabe sammenhæng mellem museumsbesøget og skolen. Historien handler om to børn, Storm og Luna, som ønsker at rejse ud i rummet. Eleverne skal så hjælpe dem med at finde et sted at rejse hen. Måske til planeten Jupiter eller vores egen Måne? Der er både opgaver, man skal løse på Steno Museet og bagefter hjemme på skolen. Hæftet henvender sig til 0.-3. klasse med en lærer som ledsager samt 4. -6. klasse i små grupper. Pris: 15 kr. pr. hæfte incl. ting eleverne skal bruge når de løser opgaverne. |
Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken Bygning 1100, 8000 Århus C
Tlf.: 89 42 39 75, E-mail: stenomuseet@si.au.dk