Forordet er skrevet af Henrick Smids ven, Christian Torkelsen Morsing, den første professor i medicin ved Københavns Universitet. Til bogen hører et tillæg om tilberedelse af sirupper, olier m.m. til sygdomsbehandling.
.
| |
| En skøn lystig ny Urtegaard |
|
I Steno Museets sydvendte gårdhave er der anlagt en medicinhistorisk urtehave. Den indeholder næsten 400 arter, der alle har en historie som lægeplante enten i Danmark eller i udlandet. En del af haven er anlagt over Henrick Smids urtebog, En skøn lystig ny Urtegaardt. I den omtales ca. 220 planter - en blanding af vilde planter og kulturplanter, hvilke onder de kunne bruges imod, og hvordan de skulle bruges, både indvortes og udvortes. Forordet er skrevet af Henrick Smids ven, Christian Torkelsen Morsing, den første professor i medicin ved Københavns Universitet. Til bogen hører et tillæg om tilberedelse af sirupper, olier m.m. til sygdomsbehandling. |
| |
| Hvem var Henrick Smid? |
 Henrik Smids Lægebog |
Henrick Smid blev født i Malmø i 1495. I 1514-15 gik han på universitetet i Rostock, hvor han fik den akademiske grunduddannelse, "baccalaureus". Derefter opholdt han sig yderligere 4 år i Tyskland. Da han kom hjem markerede han sig som protestant i et religiøst og politisk splittet Danmark. Han kom snart i tjeneste hos Malmøs borgmester, der var en ivrig protestant og en af Christian II's trofaste støtter. Da denne i 1523 blev tvunget i eksil, måtte hans tilhængere og trosfæller følge med, deriblandt Malmøs borgmester og Henrick Smid. Efter ca. 10 år vendte Henrick Smid tilbage til Malmø. Henrick Smid var en flittig skribent. Han udgav en række bøger med teologisk, juridisk og medicinsk indhold foruden 2 latinske ordbøger. Mest kendt er hans 6 medicinske udgivelser, som han oversatte og bearbejdede til dansk efter forskellige tyske skrifter. En af dem er En skøn lystig ny Urtegaardt, som udkom første gang i 1546. I 1577 blev de alle 6 udgivet som et samlet værk med titlen Henrick Smids Lægebog. (Bogen kan ses i museets samling.) Denne blev genoptrykt flere gange og i 1977 kom den i en faksimileudgave. Henrick Smid praktiserede en overgang som læge i Malmø, men opgav det igen og overtog sin fars bestilling som vejermester. Han døde af pest under en epidemi, som hærgede Malmø i 1563. |
| |
| Urternes medicinhistorie |
 I det omfang haven kan producere frø, kan de købes i museumsbu- tikken. |
Brugen af planter til sygdomsbehandling er lige så gammel som de første primitive samfund. Viden om helbredende urter blev mundtligt overleveret fra slægtled til slægtled. Men det var oldtidens store kulturer i Kina, Mesopotamien og Egypten, der frembragte den første litteratur om lægeplanter, ca. 5000 - 2000 f. Kr. Grækenland var den første europæiske kulturstat, og det var også de græske læger, især kredsen omkring Hippokrates (ca. 460 - 377 f. Kr), som lagde grunden til den europæiske lægevidenskab i de følgende par tusinde år. De urtebøger, der blev udgiver op gennem middelalderen og renæssancen bærer alle stærkt præg af de oldgræske teorier, især humoralpatologien. (Læren om de fire legemsvæsker.) Klostrene varetog meget af den medicinske behandling i middelalderens Danmark, og munkene indførte en del planter hertil fra middelhavslandene, hvor de havde været kendt som lægeplanter siden oldtiden. I 1600 tallet fik apotekerne kongeligt privilegium på medicinfremstilling, og det blev forbudt at behandle sygdomme uden lægeuddannelse. En del planter bærer artsnavnet officinalis, hvilket betyder "anvendelig som lægeplante" og kommer af det latinske ord for apotek. Mange planters indholdsstoffer har været grundlaget for den medicin, der fremstilles i dag. |
| |
| Rundvisninger |
 |
Der kan købes rundvisninger i den medicinhistoriske urtehave. De koster 475 kr. pr. gruppe (max. 30 personer) og skal bestilles senest en uge i forvejen på tlf. 89 42 39 75 (tirsdag til fredag kl. 10-14) eller pr. e-mail: stenomuseet@si.au.dk. |
Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 89 42 39 75, E-mail: stenomuseet@si.au.dk