TROPISK REGNSKOV .
Væksthusene i Botanisk have, Århus (Victoria cruciana)
   

Temperaturen i de tropiske lavlandsregnskove falder aldrig under 20 grader. Nedbørsmængden overstiger på årsbasis 2.000 mm og er mere eller mindre jævnt fordelt på alle årets måneder. Tørkeperioder kan dog forekomme f.eks. i forbindelse med globale klimasvingninger såsom el Niño. Den relative luftfugtighed ligger konstant på over 90% i underskoven, mendens den er lavere i kronelaget. Kronelaget lukker af for lyset således at under 1,0% af dagslyset når ned til skovbunden i en fuldt udviklet regnskov på god jord. De højeste træer i en tropisk regnskov når op i over 50 meters højde og er ofte forsynet med brætrødder. Mange træer danner blomsterne direkte på stammen under kronen (se f. eks. Kakao) som tilpasning til de bestøvende insekter og dyr, som opholder sig der.

I den tropiske regnskov er artsantallet højt. I nogle områder (f.eks. Ecuador og Borneo) er der på et område svarende til en fodboldbane (1 hektar) registreret over 250 arter af træer med en stammediameter på over 10 cm. På grund af husets højde (13 m) er det meget begrænset, hvad der kan dyrkes af store tropiske regnskovstræer. Men andre plantegrupper som PalmerPalmer, klatreplanter (Lianer), hæfteplanter (Epifyter) og storbladede skovbundsurter er velrepræsenteret, således at man får et godt indtryk af tropernes overvældende frodighed.

BassinetLotus rummer en samling af tropiske vandplanter, med Kæmpeåkanden (Victoria cruciana) fra Sydamerika i midten. En række arter findes udbredt i tropiske egne hvor de til tider kan optræde som genstridigt ukrudt. Det gælder Vandhyacinth (Eichornia crassipesEichornia crassipes), Pistia og samt vandbregnerne (Salvinia og Azolla).

I den lave side af bassinet op mod Faxe koralkalkvæggen ses en samling mangrovetræerMangrovetræer, som findes udbredt langs beskyttede tropekyster, hvor de er udsat for svingninger i jordvandets saltholdighed som følge at jævnlig oversvømmelse med tidevand. Træernes rødder udviser forskellige tilpasninger til livet i det iltfrit mudder (stylterødder, knærødder, fakirpuder). Endeligt findes i bassinet en samling af tropiske ferskvandssumpplanter, så som Papyrus (Cyperus papyrus), Ris (Oryza sativaOryza sativa), Typhonodorum og den kraftigt stikkende Salacca palme, hvis skællede frugter minder om slangehud. Bassinet rummer desuden en bestand af Piranaer fra Amazonområdet i Sydamerika og en mindre samling af akvariefisk, hvoriblandt de store sugemaller er de mest fremtrædende.

I huset er der desuden repræsentanter for følgende plantegrupper: KoglepalmerKoglepalmer, Palmer, Skruepalmer, Ærteblomstrede træerBrownea, Vortemælkfamilien, Arumfamilien, Ingefær ordenen (Marantacéae, ZingiberaceaeIngefaerfamilien, Bananfamilien (MusaceaeBanan), Cannaceae, StrelitziaceaeStrelitzia_nicolai, Heliconiaceae), Ficus, Guava og Træmelon. I midterparcellen er der eksempler på tropiske pionértræer, der som de første vokser op i skovrydninger.

Hus 5 er ca. 1.000 kvadratmeter i grundplan, og luftfugtigheden opretholdes ved hjælp af vandforstøvningsdyser. Temperaturen er mindst 22 grader, i bassinet dog 27 grader, idet de tropiske åkander ikke trives under denne temperatur.

   


Til toppen af siden

| Steno Museet | Væksthusene | Ole Rømer Observatoriet |
| information | kommende arrangementer | aktiviteter | skoletjenesten |
| webmaster | english menu | deutsches menü |

Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 89 42 39 75, E-mail: stenomuseet@si.au.dk

Opdateret d. 15-8-2008 - 15:44