Pleione
I tørveklynerne i den høje side af huset blomstrer netop nu en art af orkidéslægten Pleione. Bjergområderne i den sydvestlige del af den kinesiske provins Yunnan er udbredelsescentrum for denne slægt af dværg-orkidéer, som findes i området fra Nepal til det nordlige Thailand og mod øst til Taiwan. De ganske små stængler er omdannede til knoldagtige pseudobulber. Blomsterne, der kommer frem før bladene folder sig ud, er således større en stænglen. Den udstillede art Pleione formosana Hay. har lyserøde blomster med hvid læbe, der har gule aftegninger. Arterne er samlerobjekter og derfor stærkt truede af samlere på deres naturlige voksesteder. Statens Plantetilsyn har således beslaglagt flere sendinger, der er forsøgt ulovligt indført i Danmark. Publikum anmodes om ikke at berøre de udstillede planter, men at glædes over de smukke blomster.
HUS 2
Aeonium
Aeonium
fra Marokko og de Kanariske Øer er en slægt der tilhører stenurtfamilien, som også inkluderer de hjemlige Sankthansurt (Sedum telephium) og bidende stenurt (Sedum acre). En lang række tørketilpassede have- og potteplanter tilhører denne familie. En af dem er husløgen (Sempervivum tectorum) som er indført i Danmark fra Centraleuropa og bl.a. vokser på hustage af tagrør og tørv. Den siges at beskytte mod ildebrand, hvilket nok også er rigtigt, hvis den dækker hele overfladen med sine vandmættede, tykke blade.Takket være nye metoder for slægtskabs- og DNA-sekvensanalyse har man vist, at de mange Aenonium-arter på de Kanariske Øer stammer fra en enkel kolonist fra fastlandet for flere millioner år siden. På øerne har slægten gennemgået en såkaldt radiation, hvilket vil sige, at der er sket en hurtig artsdannelse, hvor de mange arter er meget forskellige. Det skyldes dels tilpasninger til forskellige biotoper, dels opsplitning ved kolonisation af forskellige øer - langt de fleste af arterne er begrænset til en ø eller en del deraf. Man finder arterne på klipper tæt på havet, ved fyrreskovens øvre grænse ved ca. 2.200 m, på stengærder og i lysninger i laurbærskoven.
Blandt vækstformerne er der nogle, som meget minder om husløg, altså lave rosetter med mange, sukkulente blade. Bladrosetterne kan i form og størrelse variere fra flad tallerken til hvidkålshoved. Hos de rosetdannende Aeonium-arter dannes, ofte efter flere år, en stor, endestillet blomsterstand, hvorefter bladrosetten visner hen. Andre arter er buskformede med lange, tynde grene med bladrosetter for enden. Mellem disse ekstremer findes der næsten alle optænkelige mellemformer blandt de ca. 40 Aeonium-arter.
Melaleuca fulgens R. Br.
Denne slægt, der har mere end 150 arter, har sin hovedudbredelse i Australien. Slægtsnavnet er afledt fra det græske melas (sort) og leukos (hvid), hvilket henviser til disse træers ofte sorte stammer og hvide grene. De røde blomster
sidder i tætte aks, og de langt udragende støvdragere får blomsterstanden til at ligne en flaskerenser. Arten kommer fra ørkenområderne i det centrale og vestlige Australien og er således tilpasset den ringe og uregelmæssige nedbør og en høj dagtemperatur. Et vidnesbyrd om dette er den tykke, isolerende bark og de smalle, stive blade.HUS 3
Begonia
Begonia er en stor og vidt udbredt slægt. Der findes over 900 arter i de tropiske og subtropiske dele af verden. De fleste vokser skyggede og fugtige steder, især i bundlaget i den tropiske regnskov eller som epifytter oppe i store regnskovstræer. Begonia socotrana er en af de mest tørketilpassede, og som navnet siger, findes den på den tørre ø Socotra, som ligger ud for Afrikas horn. Denne art har vist sig værdifuld i planteforædlingen, da den ved hybridisering giver afkommet en større modstandskraft over for tørke, hvilket er en stor fordel ved dyrkning i et moderne hjem, hvor luften ofte er tør.
Begonia kan kendes på de ofte stærkt asymmetriske blade, som hos de fleste er noget "kantede". I blomsterstanden, som er en perfekt gaffelkvast (Dvs. en blomsterstand hvor den første blomst sidder for enden, og hvor de næste to udkommer i hjørnet af forblade på blomsterstilken. Dette gentages så et stort antal gange.) I en blomsterstand dannes først hanblomster, senere hunblomster. Hanblomsterne er normalt to-tallige, med et par indre og et par ydre blosterblade. Hunblomsterne har normalt fem kronbladagtige blosterblade. Desuden har de undersædig frugtknude med farvede "vinger "som bidrager til den visuelle attraktionskraft.
Alle begonieblomster mangler nektar. I stedet går de besøgende insekter efter pollen, som er meget næringsrigt. Pollen findes selvfølgelig i rigt mål i hanblomsten, men mangler i hunblomsten. Støvfangene hos hunblomsterne ser mærkelige ud. De er gule ligesom støvdragerne og opfligede i lober, som ligner støvdragere. Det er tydeligvis tale om "snyd", hvor hunblomsterne bliver bestøvet, fordi de besøgende insekter tror de er pollenfyldte hanblomster.
Epidendrum hybrider
Epidendrum
hybriderne er en af de mere farvestrålende epifytiske orchidéer i huset. De har smukke gule blomster, der er samlede i tætte stande, og de 2-radede blade, der kendetegner den gruppe af familien, som slægten tilhører (Orchidaceae - Epidendroideae).Thunbergia
Op mod væggen vokser lianen Thunbergia mysorensis
Anderson ex Bedd. Slægten er opkaldt efter botanikeren, professor Karl Peter Thunberg (1743–1822), som rejste i Japan og på Java og der indsamlede mange indtil da ukendte arter, og som senere blev professor i Uppsala. Thunbergs navn er derfor, selv om han er svensk, forbundet med østasien. Arten tilhører Akanthus-familien (Acanthaceae) og kommer fra Nilgiris i Indien. Det er en kraftig slyngplante med forveddede stængler og blomster i store, hængende klaser. Blomsternes krone er ca. 4 cm lang og mundingen er 5 cm bred, kronrøret er gult og kronfligene er rødbrune, hvilket giver blomsten en ikke helt almindelig farvesammensætning.HUS 4
Uncarina grandidieri (Baill.) Stapf
Langt de fleste forbinder familien Pedaliaceae med sesamplanten, hvis frø ofte bliver anvendt i bagværk. Familien har fået sig navn på grund af de piggede kapsler, der spredes ved at dyr træder piggene op i foden. Til denne familie hører også slægten Uncarina
, der kun findes på Madagascar og som har ni arter. Uncarina har også sådanne stærke pigge med modhager på kapslerne. Det blomstrende eksemplar har store gule kroner med bordeaux-rødt svælg. Det er en busk, der findes i tørre områder med kalkklipper på det sydlige Madagascar.HUS 5
Banan
Musa balbisiana
Colla er den største banan, vi dyrker i Væksthusene. Eksemplaret der blomstrer i midterparcellen er over 7 meter høj. Nøjagtigt udbredelsesområde ikke kendt, men det oprindelige udbredelsesområde skal søges i tropisk Sydøstasien (Kina – Ny Guinea) og Indien. Denne art er en af stamformerne til de dyrkede bananer, der ofte har tre sæt kromosomer, og hvis andet eller andre kromosomsæt kommer fra Musa acuminata (et kromosomsæt benævnes A for denne art). De her i landet importerede og mest spiste bananer er således sterile og har AAA som kromosombesætning. De såkaldte Kogebananer har kromosombesætningen AAB, hvor B sættet kommer fra M. balbisiana, der er fertil og får kuglerunde frø.Theobroma cacao L.
Det videnskabelige navn på kakao, Theobroma cacao
, er afledt af det græske theos, gud og broma, føde, og henviser til frøene, hvoraf der fremstilles chokolade. Kakao kommer oprindeligt fra Mellem- og Sydamerika og blev allerede anvendt af aztekerne i Mexico, før Columbus opdagede Amerika. Nu bliver kakaotræet, der kan blive op til 8 meter højt og som er stedsegrønt, dyrket i alle troper. De bedste og dyreste chokolader bliver fremstillet fra kakaobønner af vestafrikansk oprindelse, idet kakaosmørret, som presses ud af bønnerne, her har den rette viskositet og et passende lavt smeltepunkt. Kakao blomstrer en stor del af året. Blomsterne sidder tæt samlede over gamle blade på stammen og på grenene under bladene. Dette fænomen kaldes cauliflori. Det kan iagttages hos mange regnskovstræer og buske og er en tilpasning til de bestøvere og frugtspredere, der færdes under kronlaget. Blomsterne er små og kompliceret opbygget. Der er et 5-delt bæger, 5 kronblade med en negl og en hætte, hvorover der er en smal båndformet del. Støvbladsrøret er krukkeformet og bærer 5 bundter af støvdragere, imellem hvilke der sidder 5 trådformede sterile støvdragere (staminodier). Frugtknuden, der er femrummet, udvikler sig til et stort rødligt bær med mange frø, der ligger i en saftig pulpa.
