Blandt de centrale omvæltninger i verdensopfattelsen kan nævnes oldtidens erkendelse af, at jorden ikke er flad, men rund, samt renæssancens erkendelse af, at denne jordkugle ikke er universets urokkelige midtpunkt, men en planet som kredser om solen ligesom de øvrige planeter.
Siden da har det endda vist sig, at solen blot er en relativ lille stjerne i udkanten af en ret almindelig galakse, Mælkevejen. Denne udvikling forklarer måske den voksende interesse for individet siden renæssancen.

Udstillingen starter med oldtidens verdensbilleder med særlig vægt på ægyptisk og babylonisk astronomi og matematik. Herefter følger noget om de græske naturfilosoffers forsøg på at forstå verdens opbygning ved hjælp af matematiske og geometriske modeller.

Efter en gennemgang af middelalderens mange forskellige videnskaber følger en præsentation af bl.a. Kopernikus, Tycho Brahe, Galilei og Kepler.
I denne forbindelse beskrives overgangen fra det geocentriske verdensbillede, i hvilket solen og planeterne bevægede sig om jorden, til det heliocentriske verdensbillede, hvori planeterne, inklusive jorden, bevæger sig omkring solen.

Til slut er der eksempler på den moderne eksperimentelle fysiks gennembrud i 16-1700-tallet. I denne afdeling kan man se tidlige mikroskoper, barometre, termometre og forskellige apparater til frembringelse og måling af elektricitet.

De centrale genstande i denne del af udstillingen er et par store og flotte astronomiske kikkerter fra ca. 1860. Der er også adskillige mindre astronomiske instrumenter, samt en del geodætiske instrumenter, som er blevet brugt til opmåling af jordens form og fremstilling af kort.

I forbindelse med gennemgangen af elektromagnetismens historie er det muligt selv at eftergøre nogle af Ørsteds, Amperes og Faradays forsøg, ligesom man kan prøve at morse med en elektromagnetisk telegraf.

I udstillingen om atom- og kernefysik kan man bl.a. se farverige spektre og prøver af næsten alle grundstoffer.
Der er også et stort tågekammer, som gør det muligt at se den ellers usynlige baggrundsstråling. Endelig er der en model af den atombombe, der blev kastet over Hiroshima i august 1945.

Inden for radioområdet vises det bl.a., hvordan transistoren har revolutioneret den elektroniske udvikling, og i forbindelse med regnekunstens historie kan man se en af de første danske computere fra slutningen af 1950'erne.