| VERDENSBILLEDERNE VEJES Tilbage | ||
Billedet viser astronomiens muse, Urania, veje 1600-tallets to fremherskende verdensbilleder mod hinanden. Det kopernikanske - og korrekte - verdensbillede med solen som det faste midtpunkt, hvorom jorden med sin måne og de øvrige planeter har deres baner, vejes og findes for let. Tungest vejer Tycho Brahes verdensbillede, hvor solen og månen bevæger sig omkring den faste jord i midten, mens de øvrige planeter bevæger sig om solen. Liggende på jorden ses en træt Ptolemæus og hans kasserede oldtidsverdensbillede, med jorden som det faste midtpunkt. Manden til venstre er den græske sagnfigur Argos, som med øjne over hele kroppen symboliserer den nyopfundne kikkerts forøgelse af synskraften. For oven bærer englene de forskellige planeter, som er vist med de detaljer, kikkerten havde afsløret, og øverst ses Guds hånd, som peger på det naturvidenskabelige løsen: tal, mål og vægt. |
![]() Kobberstik fra G.B. Riccioli: Almagestum novum (Bologna, 1651). | |
Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 87 15 54 15, E-mail: stenomuseet@si.au.dk