SMITSOMME SYGDOMME .
Vil du vide mere?
DE STORE EPIDEMIER

Pestlægen
I midten af 1300 tallet hærgede pesten, den sorte død, Europa.
Omkring en tredjedel af befolkningerne døde af sygdommen, hvis årsag man ikke kendte, og som man ikke kunne helbrede. For at undgå sygdommen klædte lægerne sig i sære fuglelignende dragter og brændte røgelse af. Man mente nemlig, at sygdommen skyldtes ilde lugt fra de syge og håbede, at duften fra røgelsen kunne beskytte.

Ud over gentagne tilfælde af pest har der senere også været store epidemier af kolera, kopper og influenza.
Den sidste store influenzaepidemi, kaldet den spanske syge, i 1918 krævede 12.000 danskeres liv og 20-40 millioner verden over.

Nye epidemier kan stadig opstå. I Afrika og flere steder i Østasien er AIDS et eksempel på dette.



Tuberkulose
Fra oldtiden og helt op i nyere tid har tuberkulose været en svøbe, der især ramte børn og unge.
Det var navnlig lungetuberkulose, der hærgede, men også knogletuberkulose krævede mange ofre. Hudtuberkulose var en sjældnere, men overordentlig ubehagelig form, der under navnet lupus ofte var årsag til en frygtelig vansiring af ansigtet.

Tuberkulose er nu igen i fremmarch til dels pga. udviklingen af modstandsdygtige tuberkelbaciller


Voksmodel af hudtuberkulose



Buelampe
Kulbuelampe
I 1903 fik danskeren Niels Finsen Nobelprisen for opdagelsen af, at ultraviolet lys fra kulbuelamper kunne helbrede hudtuberkulose.
Hans apparater fik stor udbredelse og førte til, at sygdommen stort set blev udryddet. Den udstillede buelampe er fremstillet af Finsen og Lomholdt.


Til toppen af siden

| Steno Museet | Væksthusene | Ole Rømer Observatoriet |
| information | kommende arrangementer | aktiviteter | skoletjenesten |
| webmaster | english menu | deutsches menü |

Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 87 15 54 15, E-mail: stenomuseet@si.au.dk