Rømers husobservatorium.
Da Galilei i 1609 hørte om den nye opfindelse, byggede han selv en kikkert og brugte som den første dette nye instrument til at studere himlen og dens fænomener.
Derved opdagede han bl.a. at solen havde pletter, at månens overflade bestod af bjerge og kratere, at Jupiter havde måner og at Mælkevejens lysende bånd bestod af utallige enkeltstjerner.
I begyndelsen blev kikkerten især brugt som forstørreapparat, men efterhånden blev den udviklet, så den også kunne bruges som sigteinstrument til præcise målinger af f.eks. stjerners og planeters position.
Den danske astronom Ole Rømer ydede et væsentligt bidrag i denne retning.
Du kan læse mere om kikkertens historie i artiklen Det himmelvendte
øje fra Aktuel Naturvidenskab 2009/4.
I udstillingen om "Astronomi og tidsmåling" kan du bl.a. se forskellige kikkerter.
