LANDKORT .
Vil du vide mere?

KORTLÆGNINGEN AF DANMARK

Det er det ældste trykte Danmarkskort af dansk oprindelse.

Kortet, som er fra 1585, er tegnet af Marcus Jordan, som var professor i matematik ved Københavns Universitet. Da universitetet i 1553 var lukket pga. en pestepidemi, pålagde Chr. III ham udnytte tiden ved at rejse riget rundt og kortlægge det.
Når man skal færdes i landskabet er det nyttigt med nøjagtige kort. Og når man skal handle jord eller betale ejendomsskat, er det vigtigt at vide, hvilket areal det drejer sig om.
Derfor har landmåling og korttegning i århundreder været en vigtig videnskab.

De første landkort blev tegnet på grundlag af rejseoptegnelser. Der udkom flere Danmarkskort af denne type i løbet af 1500- og 1600-tallet.

I 1761 iværksatte Videnskabernes Selskab det første systematisk arbejde for at få lavet et pålideligt Danmarkskort ved hjælp af landmålings-
instrumenter.
Til dette formål engagerede man den svenske instrumentmager Johannes Ahl til at bygge de nødvendige instrumenter og lede opmålingsarbejdet.
Dette førte til adskillige landsdelskort i begyndelsen af 1800-tallet og i 1841 udkom det hidtil bedste kort over hele Danmark.

I udstillingen om landkort kan du lære noget om, hvordan Danmarkskortet kom til at ligne Danmark samt se forskellige slags landmålingsinstrumenter.



Triangulation
I 1600-tallet begyndte man at anvende den såkaldte triangulationsmetode ved kortfremstilling.
Den er baseret på, at man i det område, der skal opmåles, udvælger et antal karakteristiske punkter i landskabet, f.eks. bakketoppe og kirketårne, hvor imellem der er frit sigte.

Punkterne vælges således, at sigtelinjerne mellem nabopunkter danner et net af trekanter. Herefter måles vinklerne mellem sigtelinierne ved hjælp af en teodolit.
Hvis man desuden måler længden af blot èn side i èn af trekanterne, den såkaldte basis, kan alle sider i de øvrige trekanter beregnes ved hjælp af trigonometri. På denne måde får man et skelet af nogle meget præcist bestemte punkter at tegne kortet omkring.

Den detaljerede opmåling af de lokale områder kan laves med målebordsmålinger.


Triangulationsnet over Danmark



Målebord på Jelshøj syd for Århus
Målebord
Et målebord er en plan træplade monteret på et solidt trebenet stativ, hvorpå der kan monteres et stykke papir, det såkaldte målebordsblad.

Når man skal opmåle et område, udvælges der nogle karakteristiske punkter i landskabet, som man kan sigte efter med en såkaldt diopterlineal, dvs. en lineal med sigtehuller. De fundne sigtelinier afsættes på papiret.
Desuden måler man afstanden mellem punkterne.

På denne måde kan punkterne afsættes på målebordsbladet på en sådan måde, at deres indbyrdes beliggenhed svarer nøje til de udvalgte punkters beliggenhed i landskabet.
Herefter er det ret enkelt at optegne selve kortet på grundlag af målepunkterne.



Teodolit
Et af landmålerens vigtigste instrumenter er teodolitten, som er et optisk måleinstrument, der benyttes til at måle vinkler og højder i landskabet.

Det består af en sigtekikkert, som er drejeligt ophængt om en lodret og en vandret akse.
Hver af disse akser er udstyret med en vinkelskala, som kan aflæses med en nonius eller et målemikroskop.





Stereoplanigraf fremstillet af Zeiss
Stereoplanigraf
I dag laves kort ofte ved hjælp af såkaldt fotogrammetri, der udnytter den stereoskopiske virkning, der opnås ved at sammensætte to billeder af samme område optaget fra to forskellige punkter.

Stereoplanigrafens optiske system er indrettet til at give indtryk af et rumligt billede, ud fra hvilket der kan tegnes højdekurver på et kort.

Den viste stereoplanigraf har været benyttet på landmålerskolen i Ålborg.



Til toppen af siden

| Steno Museet | Væksthusene | Ole Rømer Observatoriet |
| information | kommende arrangementer | aktiviteter | skoletjenesten |
| webmaster | english menu | deutsches menü |

Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 87 15 54 15, E-mail: stenomuseet@si.au.dk