| DE MYTOLOGISKE VERDENSBILLEDER | ||
![]() Pleiaderne |
Når man går ude en klar nat og kikker på de funklende stjerner, kan de færreste undgå at blive fascineret af synet. Mange begynder også at fundere over, hvordan det hele hænger sammen: Hvordan er universet opstået? Hvor stort er det? Hvordan bevæger solen, månen og planeterne sig? Sådanne spørgsmål har mennesker stillet sig selv i årtusinder, og gennem tiderne har svarene ført til vidt forskellige verdensbilleder. Allerede i oldtiden fandtes der en ganske udviklet astronomi. F.eks. foretog man systematiske observationer af himmellegemernes bevægelser bl.a. for at kunne lave kalendere. Det er imidlertid karakteristisk for oldtidens verdensbilleder, at man gav mytologiske forklaringer på, hvordan universet var opstået og indrettet. Først med de græske naturfilosoffer opstod der en mere videnskabelig astronomi, hvor man forsøgte at forklare sine observationer rationelt, f.eks. ved hjælp af geometriske modeller. |
| Det ægyptiske verdensbillede Det ægyptiske verdensbillede omkring år 1000 f. Kr. var baseret på den umiddelbare oplevelse af, at jorden er flad, og at himlen er en hvælving, som stjernerne sidder fast på, og som solen, månen og planeterne bevæger sig henover. Men karakteristisk nok for datidens mytologiske verdensbillede er dette udtrykt symbolsk ved hjælp af tre guder: Himmelgudinden Nut hvælver sig over jordguden Geb båret oppe af luftguden Shu. | ![]() Nut, Geb og Shu | |
Billedet her til højre viser et udsnit af et kombineret stjerneur og kalender, malet på indersiden af kistelåg fra Asyit, ca. 2100 f.Kr. Ved hjælp af dette skema kunne man i hver af de ægyptiske 10-døgnsuger finde ud af, hvilken nattetime man var i ved at betragte de opgående stjerner. |
![]() |
![]() |
Det babyloniske verdensbillede Babylonierne troede ligesom ægypterne, at jorden var flad. Men ved at observere himmellegemerne over lange perioder opdagede de alligevel systemet i deres regelmæssige bevægelser. Ved hjælp af tabeller, der var skrevet med kileskrift i ler, kunne de således forudsige f.eks. sol- og måneformørkelser. Dette var af stor betydning, idet babylonierne identificerede planeterne med deres hovedguder og troede på, at de havde indflydelse på landets økonomi og styring. Derfor var de babyloniske astronomer kongens embedsmænd, som bl.a. skulle forsøge at læse gudernes vilje i planeternes stilling i forhold til stjernerne og give kongen varsler på det grundlag. Astrologi er altså et levn fra babyloniernes verdensopfattelse. Det er ligeledes fra babylonierne, vi har traditionen med at opdele 1 time i 60 minutter og 1 minut i 60 sekunder. Babylonierne benyttede nemlig et trestalssystem. |
Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 89 42 39 75, E-mail: stenomuseet@si.au.dk