Det middelalderlige verdensbillede
I dag ved vi, at det slet ikke giver mening at tale om et centrum i egentlig forstand. Det er måske grunden til, at så mange mennesker betragter deres egen navle som universets "centrum".
I det gamle Grækenland mente man, at jordkuglen var universets centrum.
Uden om jorden var der en række koncentriske kugleskaller eller himle, hvori solen, månen og planeterne bevægede sig rundt i cirkulære baner. Stjernerne sad ifølge de græske naturfilosoffer fast på den yderste kugleskal, og uden for den fandtes der overhovedet ingenting.
I løbet af middelalderen blev det antikke, geocentriske verdensbillede kombineret med katolsk filosofi og teologi. Det middelalderlige verdensbillede var altså en syntese af den græske naturfilosofi og den kristne livsanskuelse.
